Hvad hjælper faktisk børn med at lære?

PISA kan pege på problemer – ikke én løsning

Debatten om skolen bliver ofte gjort enklere, end virkeligheden er. I PISA-debatten mødes spørgsmål om uro, respekt, disciplin og eftersidning med spørgsmål om skærme, inklusion, forældre, skolereform og analoge eller digitale redskaber.

Men børn lærer ikke af én enkelt faktor. Undervisning, motivation, støtte og barnets forudsætninger spiller sammen. Det gør spørgsmålet mere besværligt, men også mere ærligt.

PISA kan pege på problemer. PISA fortæller ikke automatisk, hvilken enkelt løsning der virker. Undersøgelsen sammenholder blandt andet elevbesvarelser og testresultater; den er ikke et forsøg, hvor én skolemetode ændres, mens alt andet holdes ens.

Læs også vores gennemgang af PISA og digitale medier.

Ro i undervisningen betyder noget

I OECD’s landenote for Danmark fra PISA 2025 beskriver eleverne udfordringer i naturfagsundervisningen:

• 31 % rapporterer støj og uro i de fleste eller alle naturfagstimer.
• 31 % rapporterer, at klassekammeraterne ikke lytter til læreren.
• Omkring 20 % oplever, at de ikke kan arbejde ordentligt i de fleste eller alle timer.

Det er elevernes egne oplevelser, ikke observationer af hver enkelt klasse. Tallene beskriver naturfag og skal ikke uden videre overføres til alle fag. Kilde: OECD’s landenote.

Når undervisning gentagne gange afbrydes, bliver der mindre tid til at forklare, øve og få feedback. Det kan ramme både den elev, der forstyrrer, og resten af klassen. Tydelig klasseledelse og forudsigelige rutiner kan støtte arbejdet.

At ro betyder noget er ikke det samme som, at hårdere straf automatisk virker.

Disciplin er ikke det samme som straf

Tydelige forventninger fortæller eleverne, hvad de skal gøre. Konsekvente rammer gør de voksnes reaktioner forudsigelige. Klasseledelse handler også om at organisere opgaver, overgange og hjælp. Relationel autoritet bygger på en voksen, som både tager ansvar og lytter.

Sanktioner og straf er reaktioner på brud på regler. De beskriver ikke i sig selv, hvordan barnet lærer at handle anderledes. EEF’s forskningsoversigt finder i gennemsnit positive virkninger af adfærdsindsatser, men resultaterne varierer. Oversigten fremhæver fælles rammer og målrettet støtte; den dokumenterer ikke, at eftersidning alene løser uro.

Konsekvenser kan have en plads. Men konsekvenser er ikke i sig selv en pædagogisk strategi.

Den samme uro kan hænge sammen med kedsomhed, manglende forståelse, impulsivitet eller ADHD-lignende udfordringer, sensorisk overbelastning, konflikt, mistrivsel, søvnunderskud, utydelige rammer eller social usikkerhed. Det er mulige forklaringer at undersøge, ikke diagnoser, man kan aflæse af adfærden.

At forstå en årsag betyder ikke, at adfærd ikke skal have grænser. De øvrige børn har også brug for tryghed og arbejdsro.

Børn har brug for både relation og forventninger

Et barn kan have brug for støtte og stadig have brug for krav. Et barn kan have en diagnose og stadig have brug for forventninger. Et barn kan mistrives og stadig have brug for tydelige voksne.

EEF fremhæver høje forventninger og en sammenhængende tilgang til adfærd. Digital Tarv anbefaler at omsætte det til opnåelige næste skridt: Vis opgaven, hjælp barnet i gang, og giv konkret feedback. Et krav skal kunne forstås og mødes med den nødvendige støtte.

Relation betyder ikke “ingen konsekvenser”, og krav betyder ikke “ingen forståelse”. Ro uden relation er ikke nok. Relation uden forventninger er heller ikke nok.

Se barnet. Forstå barnet. Forvent noget af barnet.

Børn lærer forskelligt – men ikke som faste “typer”

Visuelle, auditive og kinæstetiske aktiviteter er forskellige måder at arbejde på. De er ikke faste kategorier af børn. EEF’s gennemgang støtter ikke ideen om at opdele børn i faste læringsstile og matche undervisningen til én foretrukken kanal.

Børn varierer i forhåndsviden, styrker, opmærksomhed og motivation. Et barn kan have brug for konkrete eksempler, et andet for flere gentagelser. Visualisering kan gøre en rumlig opgave tydelig; samtale kan give mulighed for at forklare en tanke. Fysiske materialer kan gøre det muligt at undersøge noget med hænderne. Behovet kan skifte med fag, opgave og erfaring.

Barnet er ikke en læringsstil. Men undervisningen må gerne have flere indgange.

Universal Design for Learning (UDL) fra CAST er en ramme for at planlægge flere muligheder for engagement, præsentation af stof og måder at udtrykke sin viden på. Det er ikke et bevis for faste læringsstile eller en garanti for, at enhver variation virker.

Kinæstetisk aktivitet kan være en god læringsvej i nogle situationer. Det betyder ikke, at et barn er “kinæstetisk” i alle fag og alle opgaver. Læs også om forskellighed og barnets konkrete behov.

Nogle børn lærer bedre, når kroppen også er med

Nogle børn kan have svært ved at fastholde opmærksomheden i lange, ensartede undervisningsforløb. Bevægelse kan give en pause og en ny mulighed for engagement. EEF’s oversigt over fysisk aktivitet finder en lille positiv gennemsnitlig virkning på faglige resultater, men aktivitet er ikke et universalværktøj.

Praktisk arbejde kan gøre abstrakte begreber konkrete. Digital Tarvs forslag nedenfor er undervisningsidéer, ikke særskilt dokumenterede effekter:

• Matematik med konkrete materialer: vis, hvordan en helhed deles i brøker.
• Stavning med bevægelse: find bogstaver og forklar ordets opbygning.
• Naturfag med forsøg: forudsig et resultat og sammenlign med det observerede.
• Geometri i skolegården: mål vinkler, længder og arealer.
• Historie med rollespil: undersøg forskellige perspektiver med udgangspunkt i kilder.
• Programmering med fysiske robotter: afprøv instruktioner og ret fejl.
• Byggeri og problemløsning: tegn, konstruér og forklar valg.
• Minecraft som rumlig eller visuel model i en afgrænset opgave.

Aktiviteten skal have et læringsformål. Spørg bagefter, hvad barnet nu kan forklare eller gøre. Travlhed og begejstring er ikke i sig selv tegn på forståelse.

Inklusion er ikke automatisk rigtig – eller forkert

Børn med støttebehov er ikke én homogen gruppe. VIVE’s systematiske review fandt både positive og negative resultater og ingen statistisk sikker samlet forskel i de undersøgte metaanalyser. Det giver ikke grundlag for at sige, at almeninklusion generelt forbedrer læring eller trivsel for alle børn med særlige behov.

Det beviser heller ikke, at specialtilbud altid er bedre. Nogle børn kan få gode muligheder i almenmiljøet, andre i et specialtilbud. Fagligt udbytte og trivsel kan pege i forskellige retninger. VIVE’s danske materiale beskriver også muligheder og udfordringer ved inklusion.

Digital Tarv anbefaler at se på kvaliteten af den konkrete støtte: adgang til hjælp, personalets muligheder, gruppens størrelse og barnets deltagelse. En placering på en klasseliste er ikke nok. Lyt til barnet, inddrag relevante fagpersoner, og følg både læring og trivsel over tid.

Hvilket miljø giver dette barn de bedste muligheder for læring og trivsel? Det spørgsmål er mere brugbart end et principielt enten-eller.

Papir eller skærm? Start med formålet

Håndskrift er en færdighed, der skal øves. Papir kan give en arbejdsflade uden notifikationer og åbne faner. Digitale værktøjer giver andre muligheder for søgning, skrivning, samarbejde og produkter med tekst, lyd og billeder. De kan samtidig åbne for distraktion.

Ministeriets skærmanbefalinger lægger vægt på pædagogisk begrundet brug og plads til analog læring. Digital Tarvs princip er: Ikke analogt eller digitalt. Formål først.

At kunne bruge TikTok, Roblox eller Snapchat betyder ikke automatisk, at man kan organisere filer, søge effektivt, vurdere kilder, skrive struktureret, samarbejde digitalt, forstå privatliv, bruge AI kritisk og arbejde koncentreret.

Forbrugerkompetence er ikke det samme som digital kompetence. Det sidste kræver også undervisning og øvelse.

Læs om forskellige former for skærmbrug, alder og skærmvaner og AI og kritisk tænkning. Et færdigt produkt fortæller ikke alene, hvad barnet selv har forstået.

Når barnet lærer, så lad barnet lære

En telefon, der kalder på opmærksomhed, eller et spil i en anden fane kan afbryde en opgave. Digital Tarv anbefaler at aftale tid til fordybelse og pauser: Luk uvedkommende faner, slå unødige notifikationer fra, og læg telefonen væk, når den ikke indgår i arbejdet.

Brug vores guide til opmærksomhed og multitasking og tal om forventninger fra sociale medier og gaming. Aftalerne skal også kunne fungere, når vennerne er online.

Teknologi må gerne hjælpe med arbejdet. Den må ikke hele tiden afbryde arbejdet.

Læring begynder før barnet kommer ind i klassen

Sundhedsstyrelsens søvnanbefalinger lægger vægt på tilstrækkelig søvn og på, om barnet er udhvilet i dagtimerne. Morgenrutiner og fysisk og mental energi hører derfor med i samtalen om skolegangen.

Digital Tarv anbefaler en realistisk rytme for aftenen og morgenen. Se søvn og skole og digitale rammer hjemme.

Fremmøde giver adgang til undervisningen, men vedvarende fravær kræver også, at de voksne undersøger årsagen. Læs om fremmøde og fravær, og aftal støtte sammen med skolen.

Forældre kan gøre meget – men de kan ikke undervise skolen for skolen

EEF’s forskning om forældreengagement viser positive gennemsnitlige resultater, især fra indsatser med læsning hjemme. Det er ikke dokumentation for, at forældre skal overtage undervisningen. Ministeriets vejledning fremhæver dialog om barnets faglige og sociale udvikling.

Digital Tarv foreslår denne fordeling som udgangspunkt for konkrete aftaler:

Hjemmet kan

• Støtte søvn og fremmøde.
• Læse sammen og spørge ind til skoledagen.
• Skabe ro og begrænse unødvendige digitale forstyrrelser.
• Kontakte skolen tidligt, når noget bliver svært.

Skolen skal

• Undervise og skabe et trygt læringsmiljø.
• Lede klassen og gøre forventningerne forståelige.
• Reagere på faglige problemer og mistrivsel.
• Tilpasse støtte og kommunikere tydeligt.

Begge skal

• Samarbejde og aftale opfølgning.
• Undgå skyldkamp og holde fokus på barnet.

Familier har forskellige ressourcer og belastninger. Aftaler skal være realistiske, og skolen må hjælpe med at finde en kontaktform og støtte, familien kan bruge.

Hjemmet kan ikke løse skolens opgave. Skolen kan ikke løse hjemmets. Barnet har brug for begge.

Gå videre til forældrenes rolle og skole-hjem-samarbejde.

Børn lærer også gennem følelsen af at høre til

I OECD’s Education GPS for Danmark, PISA 2025, angiver 63,9 % af eleverne, at de føler, de hører til på skolen. Det er en selvrapporteret oplevelse, ikke et mål for, hvor meget en bestemt fællesskabsaktivitet forbedrer læringen. Kilde: OECD Education GPS.

Digital Tarv anbefaler, at de voksne spørger til både undervisning, frikvarterer og relationer. Hvem kan barnet arbejde med? Hvem lægger mærke til, hvis det står alene? Kan det få hjælp uden at føle sig udstillet?

#KIGOP handler også om at give hinanden opmærksomhed. Klassefællesskab kan begynde med en gåtur, brætspil, madlavning eller en fælles byggeaktivitet uden for klasselokalet. Vælg noget, hvor økonomi, transport og støttebehov ikke udelukker børn.

Fællesskab gør det lettere at være forskellig.

Så skal der bare mere disciplin til?

Nogle klasser har brug for mere ro. Nogle børn har brug for tydeligere rammer. Nogle situationer kræver konsekvenser. Men det er ikke det samme som, at straf alene løser problemet.

Digital Tarvs svar er at undersøge klasseledelse, relationer, støtte, undervisning og forventninger sammen med søvn, fremmøde, digitale rammer, fællesskab og barnets konkrete behov. Et barn skal mødes med både forståelse og retning.

Skolen bliver ikke bedre af nostalgi alene

Håndskrift, bøger, tydelig tavleundervisning, gentagelse og struktur kan stadig være gode valg. Men “det virkede før” er ikke i sig selv evidens for, at en metode passer til den aktuelle opgave og elevgruppe.

Børn, samfund og teknologi har ændret sig. Nye metoder kan også være stærke, hvis de hjælper eleverne med at forstå og bruge stoffet. Hverken alder eller nyhedsværdi er et kvalitetsstempel.

Digital Tarvs mål er læring og trivsel: Bevar det, der virker. Drop det, der ikke gør. Brug nyt, når det hjælper.

Barnet lærer bedst, når der er:

Digital Tarvs samlemodel er en oversigt til samtalen, ikke en test eller en rangliste over effekter.

1. Ro

   Færre forstyrrelser og tydelige rammer.

2. Relation

   Tryghed og voksne, der ser barnet.

3. Forventninger

   Krav, retning og konkret feedback.

4. Variation

   Bevægelse, samtale, tekst og praktisk arbejde med stoffet.

5. Støtte

   Hjælp ved behov og undervisning tilpasset forskellige forudsætninger.

6. Fællesskab

   Tilhørsforhold, samarbejde og plads til forskellighed.

Ingen af delene kan stå alene.

🔎 Forskningen siger

• Uro kan tage tid fra undervisningen. EEF finder positive gennemsnitlige resultater af adfærdsindsatser og fremhæver klasseledelse, støtte og forventninger.
• Børn har forskellige forudsætninger. Faste læringsstile har ikke et solidt forskningsgrundlag.
• Inklusionsforskningen viser forskellige resultater; ingen placering er dokumenteret bedst for alle.
• Digitale værktøjer kan indgå i arbejdet og også distrahere. PISA viser sammenhænge, mens ministeriets anbefalinger giver vejledning om brugen.
• Forældreengagement kan støtte læring, især dokumenteret gennem læseindsatser hjemme.

Relationer og tydelige forventninger indgår i den pædagogiske helhed. Kilderne nedenfor er forskningsoversigter, observationsdata og vejledning med forskellige muligheder for at sige noget om årsag.

⚠️ Det ved vi ikke

🌱 Digital Tarv anbefaler

Barnet før metoden

Der findes ikke én skoleform, én undervisningsmetode eller én disciplinmodel, der passer perfekt til alle børn. Det betyder ikke, at alt er lige godt. Det betyder, at vi skal spørge, hvad der virker, for hvem, i hvilken situation og med hvilket formål.

Børn har brug for ro, relationer, forventninger, støtte og for at høre til. Nogle gange har de brug for papir, andre gange en computer. Nogle gange for at sidde stille, andre gange for at rejse sig og bruge kroppen.

Børn lærer ikke bedst af én metode. De lærer bedst, når undervisningen, rammerne og forventningerne passer til det, de skal lære – og til de børn, der skal lære det.

Det afgørende er ikke, om metoden er gammel eller ny. Det afgørende er, om barnet lærer.

Se barnet før metoden.

Senest fagligt gennemgået: 12. september 2026. Praktiske eksempler og samlemodellen er Digital Tarvs egne anbefalinger.