Skolegang og skole-hjem-samarbejde
Et barn lærer bedst, når de voksne omkring det ikke bruger energien på at diskutere, hvem der har ansvaret, men tager ansvar for hver deres del.
Skolen har ansvar for undervisningen og læringsmiljøet. Forældrene har ansvar for rammerne omkring barnet. Begge har ansvar for relationen mellem hjem og skole.
Hvad kan jeg gøre denne uge?Senest fagligt gennemgået: .
Et barn tager ikke kun faglige forudsætninger med ind i klassen. Det tager hele sin hverdag med.
Forskningsperspektiv
VIVE beskriver familiens og hverdagens betydning; VIA ser på barnets deltagelse og omgivelserne. EVA viser behovet for en nuanceret forståelse af trivsel.
VIVE – Børn og unges trivsel · VIA – Børns trivsel · EVA – Perspektiver på børns og unges trivsel
Disse kilder måler ikke én bestemt effekt af trivsel på karakterer. Læring og trivsel er forskellige begreber.
Et barn tager hele sin hverdag med ind i klassen. Relationer, tilhørsforhold, søvn, familieforhold og mental belastning kan påvirke mulighederne for at deltage. Læring og trivsel er ikke det samme – men de hænger tæt sammen.
International datakontekst
UNICEF sammenligner udviklingen fra 2018 til 2022 og beskriver tilbagegang i flere rige lande på mål for livstilfredshed, helbred og færdigheder. Danmark ligger relativt stærkt i den samlede internationale sammenligning.
UNICEF Danmark – Børns trivsel efter COVID-19
Landesammenligningen isolerer ikke effekten af COVID-19, en app eller dansk skolepolitik. En høj placering udelukker heller ikke problemer for bestemte grupper.
COVID-19 er en del af konteksten, ikke nødvendigvis hele forklaringen. Når problemer ses på tværs af lande, bør vi undersøge flere forklaringer frem for at udpege én dansk årsag.
Fagligt perspektiv · Organisationens perspektiv
BUPL efterlyser plads til pædagogers relationsarbejde. Børns Værd arbejder for forebyggelse, børneperspektiver og højere kvalitet i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.
BUPL – Trivsel for alle børn og unge · Børns Værd – For en bedre start
Det er organisationernes prioriteringer, ikke effektmålinger af bestemte normeringer eller indsatser.
Børn skal ikke bære ansvaret for at navigere dårlige rammer alene. Voksne bør skabe inkluderende miljøer, lytte til børnene og følge op på, hvem der ikke får mulighed for at deltage.
Hvem kan gøre hvad?
Skolen kan ikke sørge for, at barnet sover nok, møder op eller har rimelige digitale rammer derhjemme. Det er en del af forældreansvaret.
Forældrene kan ikke alene løse et dårligt læringsmiljø, manglende støtte eller uklare forventninger. Skolen har ansvar for kvaliteten af undervisningen og for at reagere, når et barn mistrives eller falder fagligt.
Når hjem og skole bliver modstandere, taber barnet. Når hjem og skole samarbejder tidligt og konkret, bliver det lettere at forstå, hvad barnet har brug for.
Start småt · Digital Tarvs råd
Vælg et eller to steder at begynde. Markeringerne er kun til dig og gemmes ikke.
Et barn tager ikke kun bøger og penalhus med i skole. Nattens notifikationer, gårsdagens konflikter og den digitale informationsstrøm kan også fylde i klasselokalet. Læs om digital informationsbelastning →
Det behøver ikke være perfekt. Det vigtigste er, at barnet mærker interesse, struktur og støtte.
Viden og konkrete råd
Konkrete råd om forældrenes rolle: interesse, læsning, struktur og tidlig kontakt til skolen.
Læs guiden →Skab tidlig dialog, tydelige forventninger og realistiske aftaler mellem hjem og skole.
Læs guiden →Søvn, skole og digitale aftenvaner: anbefalet søvnlængde og konkrete råd til familien.
Læs guiden →Tag skolefravær alvorligt tidligt, undersøg årsagerne, og lav en fælles plan med skolen.
Læs guiden →Gør læsning til en fælles aktivitet med højtlæsning, nysgerrighed og samtale om teksten.
Læs guiden →Seks konkrete spørgsmål, der åbner samtalen om barnets skoledag uden at blive et forhør.
Læs guiden →Skab digitale rammer for søvn, skolearbejde, gaming, sociale medier og brug af AI.
Læs guiden →Se, spørg, forstå, hjælp og stil krav: en nysgerrig tilgang til adfærd og støtte i skolen.
Læs guiden →Læs om digitale medier, læring og forskellen mellem sammenhæng og årsag.
Læs om PISA →Flere aktiviteter giver børn og voksne flere måder at mødes på.
Styrk fællesskabet →Forældrestøtte handler ikke nødvendigvis om at kunne forklare matematik, grammatik eller naturfag. Spørg ind, lyt, læs sammen, skab struktur, og hjælp barnet med at komme i gang og holde pauser.
Vis, at skolearbejdet betyder noget, og tag kontakt til skolen, hvis noget er svært.
Interesse er ofte vigtigere end ekspertise.
Vi taler ofte om, hvorvidt et barn er klar til skolen. Men skolen skal også være klar til forskellige børn. Børn lærer forskelligt, reagerer forskelligt og har forskellige styrker.
Vi hjælper barnet med at blive klar til skolen – og skolen med at være klar til forskellige børn.
Forældre har et vigtigt ansvar – men familier har forskellige ressourcer og forudsætninger.
Sprogbarrierer, økonomi, tid, uddannelsesbaggrund, støttebehov, sygdom og familiebelastning kan påvirke mulighederne. Aftaler skal kunne fungere i den konkrete familie. Bed skolen om hjælp til at prioritere og finde en kontaktform, I kan bruge.
Tag kontakt når problemet begynder – ikke først når det er vokset sig stort. Brug konkrete observationer og aftal opfølgning. Børn med støttebehov kan have brug for, at hjem, skole, PPR og andre fagprofessionelle finder løsninger sammen.
Barnets udfordringer skal ikke kun forstås som noget, der findes inde i barnet.
En skovtur, leg, gymnastik, spejder, gaming, en Minecraft-dag, madlavning, brætspil eller en kreativ aktivitet: Der er mange måder at mødes på.
Et stærkt klassefællesskab giver børn adgang til flere voksne, flere erfaringer og flere måder at lykkes på.
Find idéer til klassefællesskabet →De enkelte guider viser de kilder, deres oplysninger bygger på. Praktiske forslag er Digital Tarvs egne råd.
Du behøver ikke være lærer, psykolog eller IT-ekspert for at støtte dit barn.
Vær interesseret. Skab struktur. Tal sammen. Reagér tidligt. Samarbejd med skolen.
Det gør en forskel.
Vælg noget at gøre denne uge →