Senest fagligt gennemgået: .
Trivsel er ikke kun noget, der foregår inde i barnet. Den formes også af relationer, fællesskaber, skole, familie, økonomi, forventninger, søvn og den digitale hverdag.
De fleste børn trives godt det meste af tiden. Men nogle børn kæmper – og når de gør, hjælper det sjældent at lede efter én enkelt årsag.
Trivsel er både individuelt og relationelt.
Her skelner vi mellem kildens udsagn, det vi ikke kan konkludere, og Digital Tarvs egne råd.
Trivsel er ikke kun et individuelt spørgsmål
Forskningsperspektiv
🔎 Kilden siger
VIVE beskriver helbred, økonomi og familie- og hverdagsmiljø som relevante forhold. VIA undersøger trivsel som både et individuelt og kollektivt fænomen, med blik for barnets oplevelse og omgivelsernes forventninger.
VIVE – Børn og unges trivsel · VIA – Børns trivsel
⚠️ Det kan vi ikke konkludere
Temasiderne er ikke forsøg, der isolerer én årsag. De kan ikke afgøre, hvad der forklarer det enkelte barns vanskeligheder.
🌱 Digital Tarv konkluderer
Når et barn mistrives, skal vi ikke kun spørge “hvad er der galt med barnet?”, men også “hvad sker der omkring barnet?”. Se på relationer, deltagelsesmuligheder, søvn, skole, dagtilbud og familiens rammer. Trivsel er både individuelt og relationelt.
Find støtte til skolegang, klassefællesskab, digitale rammer og forældrenes rolle.
En dårlig dag er ikke det samme som mistrivsel
Forskningsperspektiv
🔎 Kilden siger
EVA beskriver, at de fleste børn og unge har det godt og indgår i fællesskaber, samtidig med at oplevet mistrivsel stiger. Undersøgelsen samler børns, forældres og fagpersoners perspektiver med udvalgt litteratur.
EVA – Perspektiver på børns og unges trivsel
⚠️ Det kan vi ikke konkludere
Det betyder hverken, at alle børn mistrives, eller at vedvarende problemer er uvigtige. Oplevelser og mål for trivsel er forskellige.
🌱 Digital Tarv konkluderer
Børn behøver ikke være glade hele tiden for at trives. Tag vedvarende problemer alvorligt, lyt til barnet og samarbejd med de voksne omkring det om støtte.
Danmark står ikke alene
International datakontekst
🔎 Kilden siger
UNICEF sammenligner udviklingen fra 2018 til 2022 og beskriver tilbagegang i flere rige lande på mål for livstilfredshed, helbred og færdigheder. Danmark ligger relativt stærkt i den samlede internationale sammenligning.
UNICEF Danmark – Børns trivsel efter COVID-19
⚠️ Det kan vi ikke konkludere
Landesammenligningen isolerer ikke effekten af COVID-19, en app eller dansk skolepolitik. En høj placering udelukker heller ikke problemer for bestemte grupper.
🌱 Digital Tarv konkluderer
COVID-19 er en del af konteksten, ikke nødvendigvis hele forklaringen. Når problemer ses på tværs af lande, bør vi undersøge flere forklaringer frem for at udpege én dansk årsag.
Online og offline hænger sammen
Fagligt perspektiv
🔎 Kilden siger
Børns Vilkår beskriver flydende overgange mellem børns digitale og øvrige liv og opfordrer voksne til at være nysgerrige på både muligheder og vanskeligheder.
⚠️ Det kan vi ikke konkludere
Organisationens råd er ikke dokumentation for, at alt digitalt indhold er gavnligt, eller at alle børn oplever det ens.
🌱 Digital Tarv konkluderer
Det digitale liv skal mødes med samme nysgerrighed, som vi møder barnets øvrige liv med. Spørg, hvad barnet laver, med hvem, og hvordan det opleves.
Det digitale klassefællesskab
Fagligt perspektiv
🔎 Kilden siger
Børns Vilkår fremhæver, at onlinefællesskaber ofte fortsætter relationerne fra skole og fritid, og at det kan være betydningsfuldt at stå udenfor.
Børns Vilkår – Digitale fællesskaber
⚠️ Det kan vi ikke konkludere
Det dokumenterer ikke, at én platform er nødvendig, eller at alle digitale og fysiske relationer er ens.
🌱 Digital Tarv konkluderer
Aftal fælles normer for invitationer, tone og hjælp ved konflikter. Et stærkt klassefællesskab skal have plads til børn, også når familier vælger forskellige digitale løsninger. Del praktiske beskeder og invitationer, så deltagelse ikke kræver én kommerciel platform.
Læs om sociale medier, klassefællesskab og #KIGOP.
Når vinduet også bliver et spejl
Fagligt perspektiv
🔎 Kilden siger
I “100 børn” beskriver Børns Vilkår forventninger til at passe ind, se rigtig ud og præstere. Nogle børn vender skylden indad, når de ikke oplever at høre til.
⚠️ Det kan vi ikke konkludere
Børnenes fortællinger viser oplevelser, ikke at sociale medier alene forårsager presset. Metaforen om telefonen som spejl er Digital Tarvs egen.
🌱 Digital Tarv konkluderer
Telefonen kan blive et spejl: Er jeg lige så populær? Har alle andre mere spændende liv? Informations-overload kan også opleves som pres fra sammenligning. Tal om, at udvalgte glimt af andres liv ikke skal være målestokken for ens eget. Ikke mindre verden. Bedre filtre – også for sammenligning.
Fællesskab gør det lettere at være forskellig. Læs om informations-overload, social sammenligning og #KIGOP.
Når skærmen ikke er problemet, men tilflugtsstedet
Organisationens anbefaling
🔎 Kilden siger
Julemærket peger på, at meget skærmbrug for enkelte børn kan være et symptom på ensomhed eller mobning og en søgen efter tryghed eller adspredelse.
Julemærket – Digital trivsel hos børn
⚠️ Det kan vi ikke konkludere
Rådet er ikke en diagnose. Hverken meget gaming eller en pause fra gaming fortæller alene, hvorfor barnet har det svært.
🌱 Digital Tarv konkluderer
Et barn, der spiller meget, har ikke nødvendigvis et gamingproblem. Spørg, hvad barnet søger hen til skærmen for at få – eller væk fra. Se → spørg → forstå → hjælp → stil krav. Aftaler om søvn og hverdagsrytme kan gå hånd i hånd med støtte til det, der er svært.
Læs også Se mennesket bag adfærden.
Forskningen giver os ikke én simpel historie
Forskningskilder · Formidling i Skolebørn
🔎 Kilden siger
Skolebørn formidler uenighed om skærme og trivsel. Orben og Przybylski (2019) fandt små negative sammenhænge i observationsdata. I et dansk randomiseret familieforsøg fandt Schmidt-Persson m.fl. (2024) færre forældrerapporterede vanskeligheder efter to ugers kraftigt reduceret fritidsskærmbrug.
Skolebørn – Er skærme skidt for dine børns trivsel? · Orben & Przybylski – The association between adolescent well-being and digital technology use · Schmidt-Persson m.fl. – Screen Media Use and Mental Health of Children and Adolescents
⚠️ Det kan vi ikke konkludere
Observationer fastslår ikke årsag. Forsøget omfattede 89 familier og 181 børn og unge; familierne afleverede smartphones og tablets og begrænsede fritidsskærm til højst tre timer om ugen pr. person. Det er en kort, intensiv familieindsats, ikke en dokumenteret langtidsgrænse eller bevis om hver app.
🌱 Digital Tarv konkluderer
Skærmtid betyder noget. Men skærmtid alene fortæller os ikke nok. Se også på indhold, kontekst, formål og barnets reaktion, og følg op på, om ændringer giver bedre plads til søvn, samvær og leg.
Voksnes ansvar og fællesskabets rammer
Fagligt perspektiv · Organisationens perspektiv
🔎 Kilden siger
BUPL efterlyser plads til pædagogers relationsarbejde. Børns Værd arbejder for forebyggelse, børneperspektiver og højere kvalitet i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.
BUPL – Trivsel for alle børn og unge · Børns Værd – For en bedre start
⚠️ Det kan vi ikke konkludere
Det er organisationernes prioriteringer, ikke effektmålinger af bestemte normeringer eller indsatser.
🌱 Digital Tarv konkluderer
Børn skal ikke bære ansvaret for at navigere dårlige rammer alene. Voksne bør skabe inkluderende miljøer, lytte til børnene og følge op på, hvem der ikke får mulighed for at deltage.
Danmark i tal
Officiel statistik · 2024
🔎 Kilden siger
Danmarks Statistik opgør 182.649 underretninger om børn og unge modtaget af kommunerne i 2024. DST’s side “Børn og unge” viser desuden vej til statistik fra flere forskellige udgivere.
Danmarks Statistik – Børn og unge · Danmarks Statistik – Udsatte børn og unge
⚠️ Det kan vi ikke konkludere
Tallet tæller underretninger, ikke unikke børn eller dokumenterede tilfælde af mistrivsel. Det kan ikke bruges som mål for skærmenes betydning eller den samlede trivsel.
🌱 Digital Tarv konkluderer
Brug tal med årstal og præcis definition. Sociale støttebehov er en del af den bredere hverdag, vi må have blik for, når vi taler om børn.
Hvordan har barnet det – og hvilken rolle spiller teknologien i det?
Digital Tarvs eget udgangspunkt
Børns digitale trivsel kan ikke forstås ved at tælle minutter foran en skærm. Vi må se på, hvad barnet laver, hvem barnet er sammen med, om barnet hører til, hvad det møder, hvad det går glip af – og hvad det måske søger tilflugt fra.
Det digitale kan skabe leg, læring, venskaber og tilhørsforhold. Det kan også forstærke mobning, sammenligning, pres og eksklusion. Derfor begynder vi med barnet og dets hverdag.
Find støtte til hverdagen
Digitale fællesskaber
Plads til alle, også når familier vælger forskellige platforme.
Læs videre →Sociale medier
Tilhørsforhold, sammenligning og støtte til svære samtaler.
Læs videre →Gaming og fællesskab
Leg, mestring og venner i spil.
Læs videre →Skærmbrug og trivsel
Indhold, formål, tid og barnets reaktion.
Læs videre →Informations-overload
Bedre filtre for indhold og sammenligning.
Læs videre →Klassefællesskab
Flere måder at mødes og være forskellig på.
Læs videre →Skolegang
Læring, deltagelse og de voksnes fælles ansvar.
Læs videre →Søvn
Rammer for hvile og en overskuelig skoledag.
Læs videre →Forældrenes rolle
Nysgerrighed, støtte og realistiske aftaler.
Læs videre →Læs vores metode og kildeprincipper, og se hvem der står bag Digital Tarv.